
Oplæg om Craft-psykologi
Vidste du, at Craft (håndværk og håndarbejde) kan styrke din evne til at lytte, reducere stress og hjælpe mod angst, depression og tidlig demens?
Har du nogensinde oplevet den ro, der opstår, når du fordyber dig i et kreativt projekt? Craft-aktiviteter som fx strik, keramik og træarbejde er ikke kun hyggelige – de har også en dokumenteret positiv effekt på vores mentale sundhed.
Vi inviterer dig til et inspirerende oplæg om Craft-psykologi, hvor vi dykker ned i, hvorfor arbejdet med hænderne kan reducere stress, angst og styrke vores evne til at lytte.
Hvem er vi?
Vi er, to søstre, Sara og Sofie, som sammen driver den kreative virksomhed Søster Craft. Vi er begge utroligt glade for at lave alsidige kreative projekter. Glæden ved at skabe deler vi glædeligt ud af i vores kreative butik og når vi underviser kursister i smykkefremstilling, granfarvning og keramik mm.
Vores fascination af craft og mental sundhed har ført os til en certificering i Craft-psykologi hos Anne Kirketerp i 2024, og i 2025 fortsætter vi med Master Class for at uddybe vores viden.
Denne viden vil vi gerne dele med jer.
Hvad kan du forvente?
I vores oplæg vil vi komme ind på:
- Hvad er de sundheds fremmende effekter ved craft?
- Hvorfor er det fantastisk at have en passion?
- Hvorfor kan det være lettere for dig, dine elever eller borgere, at lytter hvis de sidder med noget craft i hænderne
- Craft-aktiviteters indflydelse på vores nervesystem
- Hvorfor siger Anne Kirkerterp at vi skal have 10 projekter i gang på engang?
- Positiv selvforglemmelse
- Vores oplæg tager udgangspunkt i Anne Kirketerps teorier og modeller om Craft-psykologi
Du får en dybere forståelse af, hvordan du kan bruge craft til at skabe balance i hverdagen – uanset om du arbejder med mennesker eller blot elsker at skabe.
Praktisk information
- D. 14 Marts oplægget starter kl 16.00 butikken vil være åben frem til kl 18.00
- Oplægget vil vare 1 time – 1,5 time
- Pris 100,- kr pr. person - vi sætter kaffe over
- Oplægget afholdes i vores butik Søster Craft - Rindebækvej 9 5220 Odense SØ
OBS. vi vil filme vores oplæg, som led i vores vider uddannelse. I, som tilhører vil ikke blive filmet.
Vi glæder os til at se jer.